Hvem er vi

Grundejerforeningen Svenstrupdal blev stiftet den 1. september 1968 med de oprindelige 21 grunde, der danner grundlag for vores forening, der nu har 49 grunde.

De 21 første grundejere valgte på den stiftende generalforsamling, med 14 fremmødte, den første bestyrelse.

Denne bestyrelse fik ved en ekstraordinær generalforsamling vedtaget de vedtægter og regler der stort set er gældende den dag i dag.

Vort område er en udstykning fra en af de daværende omkringliggende gårde. Dengang blev jordene brugt til kreaturer og var et overdrevsområde med dårlige jorde for agerdyrkning.

I perioden 1973-74 blev der tilføjet 19 grunde mere. Og i 1983 blev de sidste9 grunde tilsluttet vor grundejerforening og fællesarealet på ca. 13.000 kvadratmeter blev overdraget til foreningen.